Før partnerskabet begynder – sådan definerer du retning og tilgang

Forarbejdet er altafgørende når det kommer til arbejdet med strategiske partnerskaber.

Læs, hvordan du definerer formål, retning og tilgang – og skaber et solidt fundament for samarbejde. 

Fase

Før etablering

Skrevet af

Lasse Alfastsen

Fokus

Partnerskabsstrategi

PartnerskabshusetKrydsfelt_2_Vartov_okt25_Lovgreen&Co_0005-fotor-20251104174147

Når partnerskabet starter rigtigt, varer det længere

Det mest afgørende arbejde i et strategisk partnerskab sker, før det overhovedet etableres.
Her bliver retningen sat, formålet defineret, og beslutningen taget om, hvorfor et partnerskab er den rigtige løsning – og ikke blot endnu et projekt.

Alt for mange samarbejder starter for hurtigt. De mangler en klar partnerskabsstrategi og springer direkte til aktiviteter, før de har afklaret, hvad der faktisk skal løses, og hvordan hver part kan bidrage.

Resultatet bliver ofte et godt netværk, men et svagt samarbejde. Forarbejdet handler derfor om at skabe klarhed: Hvad vil vi løse? Hvorfor gør vi det sammen? Og hvad kræver det af os som organisationer og som partnere?

Partnerskaber som strategisk værktøj

Et strategisk partnerskab er ikke et mål i sig selv – det er et middel til at skabe forandring.

Partnerskabsformen giver mulighed for at samle kræfter, ressourcer og fagligheder omkring komplekse udfordringer, som ingen enkelt aktør kan løse alene.

Men det kræver:

  • mod til at dele viden, data og indflydelse

  • vilje til at arbejde ud fra fælles mål frem for egne interesser

  • og en erkendelse af, at samarbejdet skal skabe værdi for alle

Når det er tydeligt, hvorfor samarbejdet giver mening, øges både engagementet og kvaliteten i partnerskabet.

Cases_cover

Klarhed før etablering

Før man overhovedet samler parterne, bør man have svaret på tre grundlæggende spørgsmål, der danner fundamentet for partnerskabsmodellen:

  1. Hvad skal partnerskabet konkret levere?

  2. Hvordan måles succes og fremdrift?

  3. Hvorfor er partnerskabsformen den bedste vej – og ikke fx en leverandøraftale?

Kortlægning af mulighedsrum og potentielle partnere

Et stærkt partnerskab begynder med et klart overblik over mulighedsrummet.
Det kræver, at man ser ud over sit eget netværk og spørger:

  • Hvilke sektorer påvirkes af udfordringen?

  • Hvem har viden, ressourcer eller indflydelse til at bidrage?

  • Hvem vil kunne se værdi i, at problemet bliver løst?

Når virksomheder, civilsamfund, myndigheder og vidensinstitutioner bringes sammen i fælles projektsamarbejder eller offentlige private partnerskaber, opstår nye løsninger, som ingen kunne skabe alene.

Det kræver metode – men det er netop dét, der gør forskellen på et midlertidigt initiativ og et partnerskab, der skaber reel effekt.


Eksempel fra praksis

Et tværgående team ønskede at samle aktører omkring udviklingen af energibesparende løsninger. Virksomheder, forskningsinstitutioner og lokale organisationer blev inddraget tidligt gennem en struktureret interessentanalyse.

Med hjælp fra en fælles samarbejdsmodel og en tydelig partnerskabsstrategi lykkedes det at skabe konkrete resultater:

  • reduktion i energiforbrug på tværs af bygninger og virksomheder

  • nye samarbejdsrelationer mellem offentlige og private aktører

  • og et styrket vidensgrundlag, der kunne bruges i fremtidige projekter

På kort tid blev dialog omsat til handling – fordi forarbejdet var grundigt og systematisk.

De langsigtede gevinster

  • Hurtigere realisering af strategiske mål

  • Styrket legitimitet og tillid hos partnere og interessenter

  • Nye samarbejdsrelationer og skalérbare projekter

  • Kompetenceudvikling og organisatorisk læring

Med et tydeligt formål, realistiske mål og en fælles ramme for samarbejdet bliver partnerskabet ikke kun effektivt – men også holdbart over tid.

PartnerskabshusetKrydsfelt_2_Vartov_okt25_Lovgreen&Co_0017-fotor-2025110417475

RELATERET INDHOLD

Publikation:
VÆRDI I år 2 af PARTNERSKABER

Lær hvordan skaber man værdi i partnerskabers år 2? Rapporten indeholder 8 konkrete anbefalinger, der kan støtte overgangen til det modne partnerskab.



CASE:
Danish Alliance for REnewables

Partnerskabshuset Krydsfelt faciliterede en strategisk partnerskabsproces, der skabte et fælles commitment blandt en række aktører på tværs af energisektoren.

ARTIKEL:
Fra projekt til partnerskab

Få indsigt i, hvordan strategiske partnerskaber, samarbejdsmodeller og klare processer skaber fælles retning, resultater og værdi på tværs af organisationer.